Pesto

God pesto afhænger meget af de råvarer du vælger, og derfor er det det hele værd at bruge en god olivenolie og en potte basilikum som strutter af friskhed. Udover at pesto er fantastisk i pastaretter, på fisk og i sandwiches, kan den opbevares i køleskabet i op til flere måneder. Det eneste man skal huske er at dække pestoen med et tyndt lag olivenolie.

Du skal bruge:

  • En stor håndfuld friske basilikumblade
  • 1-2 fed hvidløg
  • 75 g pinjekerner
  • 100 g Parmigiano Reggiano, revet
  • ca. 2 dl ekstra jomfruolivenolie
  • 1 lille knsp salt

Steg pinjekernerne i lidt olivenolie indtil de har fået ganske lidt farve. Smid pinjekernerne ned i en blender sammen med hvidløg, olivenolie og basilikumbladen og hak indtil at konsistensen er lidt grov. Tilsæt reven Parmigiano Reggiano og blend en kort stund. Til slut smag pestoen til med lidt salt.